International Publisher Manager

Adservice søger en skarp og kommerciel stærk profil til forretningsudvikling.

Er du skarp på digitale medier og identificering af nye digitale markedsføringskanaler? Evner du at opbygge stærke relationer til vores publishers, og har du et brændende ønske om at arbejde i en virksomhed i rivende vækst? Vi vækster på vores markeder, og vi søger derfor endnu en Publisher Manager til at understøtte og drive den forsatte vækst fra vores kontor i Aarhus.

Stort udviklingspotentiale

Som Publisher Manager vil du komme til at arbejde med nogle af de førende annoncører og medier (publishers) inden for online markedsføring (primært i Europa/Norden). Det er vigtigt, at du er skarp på og har erfaring med, hvad der rører sig inden for digitale medier. Du kan identificere nye digitale markedsføringskanaler, som kan generere resultater til vores annoncører. Det er derfor essentielt, at du er i stand til at være opsøgende og proaktiv, og en af dine spidskompetencer er at igangsætte og fastholde gode samarbejdsrelationer.

Der vil være et stort udviklingspotentiale, hvor du har mulighed for selv at præge din hverdag, og du vil desuden få ansvar for at:

  • Forhandle samarbejdsaftaler med publishers, hvor du med dine kommercielle evner, formår at skabe win-win for begge parter.
  • Researche og rekruttere nye publishers.
  • Udbygge og videreudvikle samarbejdet med eksisterende publishers og på sigt mulighed for strategisk forretningsudvikling.
  • Bidrage til udviklingen af funktioner og værktøjer til publishers.

Stort ansvar

Da du på et tidligt tidspunkt vil få ansvar for nogle af vores eksisterende publishers, er det vigtigt, at du er selvstændig, ansvarsfuld og opsøgende, og du arbejder proaktivt for at udvikle og fastholde frugtbare samarbejdsrelationer. Du skal have minimum 2 års salgserfaring og relevant erfaring fra markedsføring indenfor digitale medier, og det er et plus, hvis du har kendskab til affiliate marketing.

Derudover skal du gerne have en videregående uddannelse inden for markedsføring eller business, og så skal du:

  • Være god og sikker i din kommunikation både skriftligt, pr. telefon og ved personlig kontakt.
  • Have høj arbejdsmoral, være struktureret og have fuld fokus på at nå dine mål.
  • Have analytiske evner, være grundig i dit arbejde, og være den bedste til det, du arbejder med.
  • Være omgængelig og have et godt humør.

Du bliver en del af et ungt team, hvor høje ambitioner, sammenhold og fleksibilitet har stor betydning for, hvordan vi arbejder. Vi er en arbejdsplads med masser af energi, godt humør og et positivt arbejdsmiljø, og vi tilbyder desuden:

  • Job i en virksomhed som er i front inden for medierådgivning og performance marketing
  • Job i en virksomhed som vægter kvalitet og langsigtede relationer til vores samarbejdspartnere højt
  • En lønpakke bestående af fast løn og bonus

Ansættelse snarest muligt. Send venligst din ansøgning og CV på e-mail til job@adservice.com så hurtigt som muligt. Skriv venligst “International Publisher Manager” i e-mailens emne.

Adservice er Nordens førende Affiliate Netværk som arbejder for nogle af de største og mest professionelle annoncører og publishers i de nordiske lande. Adservice hjælper sine kunder med at opnå resultater på deres online kampagner. Der tilbydes en unik og dybt specialiseret rådgivning om, hvordan der skabes resultater og kvalitet på online marketing aktiviteter. Adservice har base i Aarhus, Danmark, hvorfra alle nationale og internationale aktiviteter køres. Læs mere om virksomheden på www.adservice.com